Tilbage til billedet

 

Historisk overblik og restaureringen af korbuen

1895

Restaurator Jacob Kornerup udfører en indledende undersøgelse af korbuen og laver en grovafdækning. Han konkluderer, at undersiden af korbuen “... har været pynteligt malet...” og at maleriet fortjener at blive bevaret. Maleriets tilstand beskrives ikke nærmere, omend malebunden noteres som værende noget beskadiget.6

1897

Kornerup undersøger korbuen igen, og denne gang beskrives maleriets tilstand lidt mere indgående: det er meget beskadiget, bl.a. af dybe huggespor, og på den nederste del til begge sider er borthugget 4-5 tommer (ca. 10-13 cm) materiale.7 Dette mål angiver sandsynligvis dybden, og ikke højden, af det borthuggede område,

dvs. at såvel malepuds som noget af murværket er borthugget i et større område, som formodentlig af samme årsag ikke er medtaget på den tegning, som Kornerup indsender sammen med sin indberetning (fig. 2). Han mener imidlertid, at det vil være muligt at bringe de manglende områder af dekorationen tilbage til deres oprindelige

udseende 8. Kornerup finder endvidere rester af maleri på korets vægge; disse overkalkes efterfølgende.

1898

Korbuens maleri istandsættes af Jacob Kornerup. I denne sammenhæng rekonstrueres kor buens form, ligesom malerierne i stort omfang rekonstrueres.9

1968

Kirken henvender sig til Nationalmuseet vedr. de romanske kalkmalerier i korbuen, som betegnes som værende “... i forfald og kunne befrygtes at ville falde ned" 10

1970

Korbuens malerier besigtiges af konservatorerne Robert Smalley og Knud Simonsen. De meddeler, at der ikke er problemer med malerierne.11

1979

I forbindelse med en besigtigelse anbefaler museet, at en behandling af korbuen, primært i form af fastlægning af løstsiddende puds, igangsættes snarest.12

Jacob Kornerups akvarel fra undersøgelsen og finafdækningen af   korbuens maleri i 1897

1984

Korbuen restaureres af Knud Simonsen. Simonsen foretager en afrensning, fastlægning af løstsiddende puds, udfyldning af revner samt en retouchering og en nybronzering af stukglorierne. Simonsen tager som sit udgangspunkt Kornerups 1800-tals rekonstruktion og tilstræber at forblive tro mod dette udtryk.13

2007

Korbuens kalkmaleri besigtiges på baggrund af en henvendelse vedrørende ny revnedannelse. Ved besigtigelsen konstateres det, at revnerne ikke er opstået for nylig, men at der stedvist er dårlig vedhæftning af pudsen, dog uden risiko for nedstyrtning.14

 

2016  
 

6  Kornerup, J. Indberetning vedr. fund af kalkmalerier, 11. juli 1897. 

7  Kornerup, Jacob. Indberetning vedr. undersøgelse af kalkmalerier, 8. august 1897.

8 Brev fra Jacob Kornerup til W. Mollerup, 16. november 1897.

9 Kornerup, Jacob. Indberetning vedr. restaurering af kalkmalerier, 17. juli 1898.

10 Notat v. Olaf Olsen af 25. april 1968.

11 Håndskrevet tilføjelse på notat af 25. april 1968.

12 Larsen, Mogens. Besigtigelse af kirkens kalkmalerier, 28. februar 1979.

13 Simonsen, Knud. Rapport vedr. restaurering af kalkmalerier, januar 1984.

14 Brajer, Isabelle. Besigtigelse af korbuens kalkmalerier, 24. august 2007.

 

Tilbage til billedet