Aagerup Kirke.

DE TO SOGNEKIRKER

 

Begge Pastoratets Kirker er oprindelig opført af naturlige Sten: Kamp, Fraadsten og Limsten, rimeligvis i første Halvdel af 1100- Tallet. De havde i Begyndelsen hverken Taarne, Vaabenhuse eller andre Tilbygninger og heller ikke Hvælvinger, men flade Bjælkelofter, og begge Kirker var mindre i Udstrækning.

 

Aagerup Kirke har oprindelig haft et kortere Skib og et særskilt Kor. Ogsaa i Kirkerup var Skibet til at begynde med kortere; her var det særskilte Kor, der er bevaret, tidligere prydet med en halvrund Udbygning, en Apsis. Begge Kirker var bygget i romansk Stil, som blev benyttet til c. 1250; de havde smaa, højtsiddende, smigede Vinduer og" to rundbuede Døre, een paa Syd- og een paa Nordsiden af Skibet; i begge Kirker er der Spor af de oprindelige Vinduer og Døre, i Aagerup benyttes stadig den gamle Syddør som Indgang 1)

 

Kirkerup kirker med gadekæret og den gamle skolebygning

 

I den gotiske Stils Tid, som falder fra c. 1250 til c. 1540, har Kirkerne, rimeligvis engang i 1300- Tallet, gennemgaaet store Forandringer, til dem begge blev der tøjet Taarne og andre Tilbygninger, og der blev indbygget Hvælvinger. I Aagerup nedrev man samtidig det gamle Kor og forlængede Skibet i dets fulde Bredde et Stykke mod øst. Tilbygningen markeres af den ændrede Gesims; i Øvrigt er Sydsidens Stræbepille anbragt, hvor det nye Murværk begynder. Den østligste Del af Tilføjelsen blev afskilret til et tøndehvælvet Sakristi, hvortil der var Adgang fra Koret; nu er Sakristiet blevet Ligkapel, med Indgang fra Kirkegaarden. I Kirkerup havde man allerede paa et tidligere Tidspunkt, endnu i romansk Tid, udvidet Skibet mod Vest. For at give Plads til Hvælvingerne blev begge Kirker lidt forhøjet med Skifter af Munkesten, det samme Materiale, der blev benyttet til Hvælvingerne og til alle Udvidelser og Tilføjelser. Indbygning af Hvælvinger gjorde det ogsaa nødvendigt at give Kirkerne andre og større Vinduer.

Gotiken har helt igennem givet Kirkerne deres nuværende Udseende. De lave,

 

Noahs Ark.

 

halvdunkle Rum blev lyse og fik højt løftede Hvælvinger. Udvendig gav Taarnene Rejsning; og Tilbygninger, Tinder og Blændinger gjorde Bygningerne maleriske og festlige.

Mange af vore gamle Kirker har været udsmykket med malede Dekorationer og billedlige Fremstillinger, som paa et eller andet Tidspunkt er blevet overhvidtede; men i vore Dage er de atter kommet til Ære. Taget i store Træk kendes der to Slags Billeder: de romanske og de gotiske. De tørste kunde være malet i Korrundingen og paa Væggene i de fladloftede Kor og Skibe; ved Indbygning af Hvælvinger blev disse gamle Billeder delvis Ødelagt, idet de blev skaaret over af Hvælvingkapperne. Det andet Sæt Billeder er de gotiske, hvormed Hvælv og Vægge i de over hvælvede Kor og Skibe blev udsmykket.

 

I Aagerup er der for nylig fundet Rester af en kalkmalet Dekoration; den var dog for daarligt bevaret til at lade sig restaurere.

 

Kirkerup Kirke er allerede c. 1200 blevet rigt udsmykket med malede Billeder og Dekorationer; man finder Rester af dem oven

over Hvælvingerne. En Del af denne tidlig middelalderlige Udsmyk-
ning er dog bevaret under Korbuen ; her ses Fremstillinger af Tro, Haab og Kærlighed i et dekorativt Rammeværk. Allerede 1898 restaurerede Maleren Jacob Kornerup disse Billeder. Senere er der med Tids Mellemrum paa Skibets og Korets Hvælvinger fremdraget en højst interessant Bemaling fra c. 1350. De først fundne af

Moses.

 

disse Billeder blev istandsat i Efteraaret 1936 af Konservator Egmont Lind.

I nordre Hvælvingskappe i Skibets midterste Fag vises rimeligvis Bygningen af Noahs Ark. I østre Kappe ses en morsom Fremstilling af Arken, der sejler paa BØlgerne; øverst sidder Noah, hans Sønner og deres Hustruer, nedenunder er Dyrene og Fuglene og i Arkens Bund Fiskene i en Dam. I søndre Kappe ofrer Abraham Isak, desuden er der en herhjemme enestaaende Fremstilling af Moses, der i en mærkelig baadtormet Vogn optages i Himlen. Som Tegn paa Styrke bærer Moses Horn; han holder i Hænderne Lovens Tavler og Arons Stav; Krukken med Manna er blevet til en Hankekurv, han bærer paa Armen. Vestre Kappe har haft et Dommedagsbillede, del nu er meget medtaget; der er bevaret lidt af de Salige og noget mere af de Usalige. Indskriften paa Latin siger: Kommer hid, I Velsignede, og modtager det evige Rige, gaar bort, I Forbandede, til den evige Ild.

 

Eva.

 

I Hvælvings-Kappernes nederste Flige er der malet Engle. Billederne er prydet med mærkelige stiliserede Træer og srnaa, smukke Blomster, og kønne Rankeslyng fletter sig dekorativt under Kapperne.

For nylig er der fremdraget Billeder ogsaa i Skibets østre Hvælvingsfag og paa Korets Hvælvinger; de venter endnu paa deres Istandsættelse. Ogsaa her er der flere meget fængslende Fremstillinger, bI. a. et yndefuldt Billede af Eva, optaget af at spinde.

Billederne i Kirkerup er som sagt fra c. 1350, fra en af Mørketiderne i vor Historie. Paa Grund af de urolige politiske Forhold

har vi meget faa Billeder fra denne Tid, derfor er Kirkerup-Billederne en Sjældenhed; desuden er de af ikke ringe kulturhistorisk Interesse, idet flere af Figurerne bærer Datidens Dragter.

I mange Kirker er Døbefonten det ældste Stykke Inventar; det er Tilfældet i Aagerup, hvor der staar en romansk Granitfont. Den er enkel og uudsmykket, kun forsynet med en Rundstav lidt neden

 

Gravlæggelsesfeltet fra Prædikestolen
i Aagerup.

for Kumme-Randen og en kraftig Vulst ved Overgangen til Foden. men den er et prægtigt Stykke primitivt Stenhuggerarbejde. Fonten henregnes til den saakaldte Roskildegruppe af Døbefonte, der er særlig rigt repræsenteret paa denne Egn, og som maa være udgaaet fra Stenhuggerværksteder i Domkirke-Byen. - Døbefonten i Kirkerup er et Træskærerarbejde fra aarene henimod 1620; den maa sikkert være udrørt af Roskilde-Snedkeren Anders Nielsen Hatt, der har leveret adskillige Arbejder til Roskilde Dornkapitels Kirker, ikke mindst til dem i Stiftsstadens Nabolag. - Alt det øvrige Inventar i begge Kirker stammer enten fra 1600-Tallet eller er nyere

 

Døbefontene i Aagerup (t. v.) og i Kirkenip (t. h. l.

 

Altertavlen i Kirkerup bestaar af et Maleri af Carl Thomsen fra 1870 "Den barmhjertige Samaritan"; den samtidige Ramme er et Stykke Ny-Gotik, saadan som Datiden yndede det.

Alteret i Aagerup er ulige interessantere. Her er muret Alterbord, der dog er helt dækket af Træværk. Alterbords-Panelet er udsmykket med Malerier og Udskæringer i Barokstil og opdelt af Hermer, d. v. s. bærende Led, hvis øverste Del er udformet som

 

Gravlæggelsesfeltet fra Prædikestolen
i Kirkerup.

 

 Overkroppen af et Menneske. De forestiller paa Forsiden: Johannes, Peter, Frelseren, Paulus og Andreas, paa Siderne andre ikke nærmere betegnede Apostle; den ene har Pibekrave som en Præst. De fire malede Figurer forestiller efter Indskriften Profeterne: Esaias, Jeremias, Ezechiel og Daniel. Alterbords-Panelet skyldes den kendte Roskilde Snedker og Billedskærer Casper Lubbeke (død 1675), af hvem der findes en lang Række Arbejder i Roskilde-Egnens Kirker.

 

Altertavlens Opbygning er i Renæssancestil, mens Ornamentiken er Barok. Nederst er udskaaret de 4 Evangelister, paa Søjlerne symbolske Figurer: Styrke (med Søjle over Skulderen), Retfærdighed, Kærlighed og Klogskab, og i de ovale Felter i de store Vinger: Moses og Johannes Døberen; øverst staar den opstandne Frelser. I Midtfeltet har der siddet et Maleri, der er blevet erstattet med en Gibsfigur efter Thorvaldsens Kristus. Paa Tavlen er malet Roskilde-Lensmandens og hans Hustrus Navne, Gabriel Kruse og Agnete Thot, deres Vaabenskjolde og aarstallet 1629.

 

Begge Kirkers Prædikestole er smukke og værdifulde Arbejder, aagetups kan maaske sættes til omkring 1620, mens Kirkerups bærer Aarstallet 1639. Deres Opbygning er i store Træk ens: 4 Felter adskilte af 5 Hermer. Paa begge Stole fremstilles i Felterne: Gravlæggelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Dommen, det Skema, den bekendte Roskilde-Mester Brix MichgelIs Værksted plejer at følge. Felterne i Aagerup er ikke alene udgaaet fra Værkstedet, men utvivlsomt et Arbejde af Mester selv. Da Kirkerup Kirke en Snes aar senere skulde have en Prædikestol, levede Mester Brix ikke mere; han m aa være død 1627. Men en Lærling og Efterfølger gik trofast i hans Fodspor, han gav blot sine Skæringer det Stilpræg, Moden nu fordrede. Selve de bibelske Scener paa Prædikestolene i Aagerup og Kirkerup afviger ikke ret meget fra hinanden, men Ramrnernes Ornamentik er paa den første ren Renæssance, paa den anden udpræget Barok. Hermerne, der adskiller Felterne, symboliserer i Aagerup: Haab, Tro, Kærlighed, Retfærdighed og Maadehold; i Kirkerup er det Apostle.

 

Da der i 1926 blev indlagt Varmeværk i Kirkerup Kirke, fandt man i Midtergangen en Kridtstensgrav fra før 1250, indeholdende et velbevaret Skelet.

 

I Krigsaarene 1914-15 blev Kirkerup Kirkes gamle Alterkalk stjaalet og omsmeltet. (Se nærmere herom aarbøger for Københavns Amt 1932-33, S. 337).

 

Paa Nordsiden af Kirken i Aagerup er der i den gamle, tilmurede Norddør indsat en Mindetavle af Sten for Præsten Frederik Monrad (død 1758), og ved Muren staar hans Gravsten.

 

Klokkerne i Aagerup er begge middelalderlige. Den mindre fra 1300 Tallet har hverken Indskrift eller Støbernærker ; den større fortæller paa Latin, at i det Herrens aar 1488 blev denne Klokke støbt til Ære for Jomfru Marie; Støbemærker henfører den til to kendte Klokkestøbere Oluf Kegge og Johannes Pauli. I Kirkerup er begge Klokker fra 1600- Tallet.

  1. I ældre Tid sad ved Kirkegangen Kvinderne i den nordre Side og Mændene i den søndre. Saa langt ned som til omkring 1900 bestod denne Skik i Aagerup-Kirkerup. Paa det Tidspunkt kom der paa Vejlegaard i Gerdnip en ung Mand ved Navn Gammeltoft, han var fra Lemvigegnen; da han og hans Kone første Gang var i Kirke i Kirkerup, satte de sig til stor Forundring for mange sammen i en Stol paa Sydsiden; men det bevirkede lidt efter lidt, at Kvinder og Mænd kom til at sidde sammen overalt i Kirken. (Meddelt af H. P. Nielsen, Gerdrup).

    Tilbage til register